Om Billedet af Danmark Design Fotoarkiv Filmarkiv Download
Forhistorien Indhold Eksempler i værktøjskassen Betingelser og Copyright Afsender

Når danske virksomheder begiver sig ud i verden for at markedsføre sig – enten individuelt eller sammen med andre virksomheder – har de ofte behov for at præsentere et moderne billede af Danmark som erhvervsland. 

Derfor har Eksportrådet i samarbejde med erhvervsorganisationerne fremstillet denne elektroniske værktøjskasse, der indeholder elementer i billeder og visuel stil, der kan indarbejdes i præsentationsmateriale til mange forskellige formål, så som pjecer, plakater, bannere, konference- og displaymaterialer, etc.

Stil
Værktøjerne er moderne i stil og tone. Fotografier og levende billeder af høj kvalitet udtrykker en lys, nordisk stemning. Billederne indeholder kontraster (bevægelse-pause, skarp-uskarp, detaljer-helheder). Motiverne er arbejdssituationer med mennesker i centrum.

Sådan bruges værktøjskassen
Værktøjskassen er skruet sammen med maksimal fleksibilitet og brugervenlighed for øje, således at indholdet let kan tilpasses enhver virksomheds eller virksomhedsgruppes behov og egne materialer.

Man kan vælge at anvende værktøjskassen indhold i sin helhed uden bistand fra andre materialer, eller man kan håndplukke netop det foto og design eller netop den film, som man ønsker.

Materialerne i værktøjskassen kan frit downloades af interesserede virksomheder, organisationer og myndigheder. Materialerne kan også bestilles i færdig form hos EPD til kostpris. Menupunktet "download" vælges, når de ønskede fotos, design eller film skal hentes ned på egen harddisk.