FORSIDE OM EPD EPD YDELSER AKTIVITETER TIDLIGERE AKTIVITETER MEDARBEJDERE ENGLISH

World Future Energy Summit 2010
Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
18 –  21 Januar 2010

DI og Export Promotion Denmark (EPD) har hermed fornøjelsen at indbyde dig til at deltage på den danske fællesstand på udstillingen under World Future Energy Summit i Abu Dhabi for leverandører af teknologi og løsninger til vedvarende energi og bæredygtigt byggeri og transport.

Et enormt marked i vækst
Markedet for bæredygtige løsninger i Mellemøsten er i hastig vækst og rummer et stort potentiale for danske virksomheder.  Over alt i regionen bliver der, som følge af en større bevidsthed om de globale klimaudfordringer samt ønsket om at finde energialternativer til olie og gas, foretaget massive investeringer i teknologi og løsninger, der kan hjælpe til bæredygtig vækst.

World Future Energy Summit 2010 – En ideel platform for at finde nye kundeemner og kontakter
World Future Energy Summit arrangeres af Masdar og er verdens førende udstilling og kongres for bæredygtige løsninger. I januar 2009 var 359 forskellige udstillere repræsenteret fra 37 lande, mens over 18.000 mennesker gæstede udstillingen i løbet af de tre dage, den varede. På udstillingen møder du indkøbere, leverandører og beslutningstagere fra hele Mellemøsten, Europa, Asien og USA, og World Future Energy Summit danner således en perfekt platform for markedsføring af danske leverandører af teknologi og løsninger til vedvarende energi og bæredygtigt byggeri og transport.

Deltag på den danske fællesstand
Derfor arrangerer DI og EPD igen i år et dansk fremstød til World Future Energy Summit. Trods den store efterspørgsel er det lykkedes at reservere 126 m2 til den danske fællesstand, og pladserne vil blive solgt efter først-til-mølle-princippet.

Hvorfor deltage?
• FLERE NYE KUNDEEMNER: Få en placering med det bedste potentiale for nye kundeemner per investeret krone.
• FÅ en god ramme for at præsentere din virksomhed og få mere tid til salg og kundepleje.
• SPAR TID OG BESVÆR og få dig en nøglefærdig stand i en flot standramme med en række praktiske fordele bl.a. lounge til at mødes med dine kunder og        standvært til at få gelejdet kundeemner over til din stand.
• NETVÆRK: Få netværk og erfaringsudveksling med erfarne udstillere med målgrupper, der er beslægtet med dine.
• Som ny udstiller kan du få ekstra støtte fra DI og Danmarks Eksportråd Danmarks Eksportråd til at skaffe til at skaffe nye kundeemner og kontakter.

Masdar – den største enkeltinvestering inden for klimavenlige teknologier
Masdar er et initiativ, der har til formål at gøre Abu Dhabi til verdens center for forskning og udvikling af bæredygtige energiteknologier og -løsninger. En del af initiativet er opførelsen af Masdar City – verdens første CO2-neutrale affaldsfri by. Abu Dhabi har afsat mere end USD 22 milliarder til projektet, hvilket angiveligt gør Masdar City til verdens største enkeltinvestering inden for bæredygtig energi.

Fakta om World Future Energy Summit 2010
Udstillingsareal: 40.000 m2
Udstillere: 615
Lande repræsenteret: 37
Gæster: 18.420
Delegerede: 2.634

Latest update 22.06.09

 


 

Forside
Projektbeskrivelse
Arrangører
Deltagere

Invitation (PDF)

Teknisk oplæg