Gulfood 2010
Dubai, De Forenede Arabiske Emirater
21. – 24. februar 2010
DI Fødevarer og Export Promotion Denmark, EPD, har hermed fornøjelsen at indbyde dig til at deltage på vores fællesstand på næste års Gulfood udstilling i Dubai.
Fødevareindustrien boomer i Mellemøsten:
De muslimske lande og særligt Mellemøsten er i de seneste 20 år blevet store markeder for danske leverandører af fødevarer og leverandører af teknologi, råvarer og halvfabrikata til fødevarefremstilling.
Gulfood dækker hele regionen
Gulfood er stedet, hvor du træffer fødevarebranchen i Mellemøsten og de muslimske lande i Afrika, Fjernøsten og Sydasien. Det drejer sig om “indkøbere og sælgere” af dels fødevarer til detailhandel og catering, dels udstyr, teknologi og råvarer til fremstilling af fødevarer.
Gulfood i voldsom vækst
Gulfood er derfor helt naturligt en messe i voldsom vækst. I februar 2009 besøgte 45.000 fagfolk de næsten 3300 udstillere fra 76 lande – herunder 70 nationale fællesstande. Det er en stigning i besøgstallet på 13 pct. i forhold til 2008. Antallet af udstillere voksede med 9 pct. Fødevareområdet i Mellemøsten er
tilsyneladende meget lidt påvirket af den generelle økonomiske afmatning.
Vi følger op på succesen
DI Fødevarer og EPD har med stor succes arrangeret en dansk fællesstand på Gulfood de seneste tre år. Og nu er vi klar til 2010. Vi råder over ca. 150 m2 og der er udsigt til, at der bliver rift om pladserne.
Latest update 30.06.09
|
|
Forside
Projektbeskrivelse
Arrangører
Deltagere
Invitation (PDF)
Teknisk oplæg
|