Expopharm 2010
München, 7. - 10. oktober 2010
Den danske fællesstand
Export Promotion Denmark og DanCare har reserveret 63 m² til den danske fællesstand i hal A4, som indeholder 5 firmastande á 9 m² og en delvis åben mødelounge. Standen er holdt i et let åbent skandinavisk design og opbygges i samarbejde med en lokal standopbygger som vi har gode erfaringer med.
Ved at deltage i en fælles dansk stand opnår du en større synlighed sammen med en lang række praktiske fordele, både i planlægningsfasen og under selve udstillingen. Ud over fordelen ved en professionel udformning af den danske stand, vil du også spare tid, når du planlægger at deltage, og samtidig få stillet sikkerhed for projektets levering samt øget synlighed og synergi. Endvidere vil en person fra DanCare være til assistance under hele udstillingen og Export Promotion Denmark koordinerer standopbygning, fragt samt håndtering af dit firmas udstillingsvarer.
Vi tilbyder en komplet udstillings pakke med stande på 9 m² til en fast pris á DKK 34.800 pr stand.
Rejser og hotelreservation kan foretages via lokalt rejsebureau.
Se under www.expopharm.de
Betingelser
Ønsker du at deltage, beder vi dig om at udfylde den vedlagte tilmeldingsformular og returnere den til Export Promotion Denmark senest mandag den 1. marts 2010.
Den nøglefærdige udstillingspakke, som er fra A til Z omfatter:
• Nøglefærdig stand i et attraktivt design
• Møde lounge med to siddegrupper, som er centralt placeret i forhold til standene.
• Export Promotion Danmark står for alle praktiske spørgsmål - fra design til onsite-levering og nedtagning - af den danske stand.
• Udformningen af standen vil være som på viste standtegning, dog med forbehold for ændring i layout og design.
Nøglefærdig stand á 9 m²: DKK 34.800
Ovennævnte pris er baseret på minimum 63 m² og 5 deltagende virksomheder. Beløbet er en nettopris - efter forventet tilskud fra Danmarks Eksportråd.
NB! Tilskud kan kun gives til danske virksomheder, dvs. virksomheder med et dansk CVR-nummer.
|
|
Forside
Projektbeskrivelse
Arrangører
Deltagere
Invitation (PDF)
Teknisk oplæg
|